MAC 'N CHEESE

I anledning af det amerikanske præsidentvalg har vi fortolket en sand amerikansk klassiker.

Ingredienser:

300 gr. pastarør

300 gr. små mix tomater

2 stk. rødløg (150 gr.)

2 fed hvidløg

Lidt timian

½ ltr. piskefløde

150 gr. revet mozzarella

60 gr. frisk revet parmesan

salt, peber, revet muskat

lidt smør til at smørret fadet

lidt rasp

Fremgangsmåde:

Kog pasta (ca. 1-2 min. kortere end hvad pakken foreskriver) - gerne med et par grøntsagsbouillonterninger i vandet. Lad pastaen køle af.

Sautér løg i strimler og hvidløg i lidt smør, tilsæt fløden og kog op. Tilsæt ost og smag til med salt, peber og muskat. Tag gryden af varmen.

Vend pastaen i saucen sammen med løg og tomater. Smør et fad med smør og drys med rasp, og put herefter hele massen heri. ”Bag" det ved ca. 180 grader ved indirekte varme på grillen.