KANELSNEGLE

Kanelsnegle (ca. 30 stk.)

Ingredienser

Dej:
50 gr. gær

100 gr. smør

1 ½ dl. mælk

1 æg

4 spsk. sukker

1 tsk. støt kardemomme

1 tsk. salt

100 gr. fuldkorns hvid hvede

400 gr. hvedemel

 

Remonce:

200 gr. smør

100 gr. farin

100 gr. sukker

2 spsk. kanel

 

50 gr. tørret abrikos

50 gr. rosiner

50 gr. mandler

50 gr. hasselnødder

Fremgangsmåde

Dejen:
Smelt smørret i mælken ved lav varme og hæl det i røremaskinen, når det er fingerlunt. Tilsæt gær, æg, salt, sukker og kardemomme og til sidst melet lidt efter lidt.

Ælt dejen i maskinen ved en hastighed midt imellem i ca. 5-7 min. til dejen er blank og smidig.

Stil dejen til hævning under et viskestykke i ca. 1 ½ time.

Remonce:
Bland den bløde smør sammen med farin, sukker og kanel.

Tag nødder samt frugten og hak dem i en hurtighakker til en grov masse - det må ikke hakkes alt for fint. Bland disse ting ned i smør- og sukkermassen og stil det til side.

 

Tag dejen og rul den ud til 60x35 cm.. Smør remoncen ud på dejen og rul derefter dejen til en roulade på den lange side. Skær ud i 30 skiver og læg dem på bagepapir, således der ligger 3x10 stk.. Lad dem efterhæve i ca. 20 min.

Bages på grillen på en pizzasten ved 200 gr. i ca. 10-12 min. eller til de er gyldne.

Der kan være ca. 10 snegle pr. bagning på en alm. pizzasten.

Lad sneglene køle lidt af, drys med flormelis og server dem.