BACON CHEESE BURGER M. BEARNAISE & TRIPLE COOKED FRIES

Ingredienser:

8 store burgerboller

  • 1 ¼ dl. vand
  • 1 ¼ dl. mælk
  • 45 gr. sukker
  • 5 gr. salt
  • 1 æg
  • 50 gr. gær
  • 100 gr. bagemargarine
  • 500 gr. hvedemel
  • 1 æggeblomme
  • Sorte sesam

Tomatrelish

  • 2 tsk Olivenlie
  • 1 løg
  • 1 tsk Honning
  • 2 tsk Hvidvinseddike
  • 4 Tomater
  • 1 tsk konc. tomatpuré
  • 2 fed hvidløg

Bacon agurk mayo

  • 4 spk Hellmanns Mayo
  • 1-2 syltede agurker
  • bacon

Bearnaise

  • 4 æggeblommer
  • 1 spk Hvidvinseddike
  • 1 pk smør
  • Estragon (frisk eller tørret)
  • Salt

Triple cooked fries

  • 1 kg bagekartofler
  • Friture olie
  • Salt

Bacon Cheese Burger med bearnaise & triple cooked fries

  • 1 Burgerbolle
  • Bacon agurk mayo
  • 200 gram oksekød
  • Iceberg salat
  • Tomatrelish
  • Bacon
  • Bearnaise
  • Ost (cheddar, blue cheese eller lignende)
  • Triple Fries

Fremgangsmåde:

Burgerboller:

Det hele æltes sammen i ca. 10 min på røremaskinen. Hæver 15 min. under klæde inden dejen deles ud i 8 boller. Pres dem flade, smør 2 alu-bakker med lidt smør og fordel boller heri. Pensel bollerne med æggeblomme med lidt vand i og drys sesam på. Læg plastik over formene (gerne en frysepose, der er klippet op) og et viskestykke. Lad brødene hæve i 1 time. Bag dem på grillen på pizzasten ved ca. 200 grader. Hav briketterne i cirkulær optænding i ca. 20 min og hold øje med dem.

Bollerne kan bruges til alm. burger, Pulled Pork eller bare en sandwich. Bollerne her er meget store, så hvis man vil have dem mindre kan dejen deles i 12.

Tomatrelish:

Hak løg og hvidløg. Svits i olien ved jævn varme til de er blanke (ca 3 minutter). Tilsæt eddike og honning og lad det koge ind til det karamelliserer.

Tilsæt de 4 tomater, tomatpure og lad det koge ind. Smag til med salt og peber. Lad relishen køle af inden brug. 

Bacon - agurk - mayo:

Steg bacon sprødt på pande og lad køle af. Hak agurker fint. Hæld mayo i skål og bland agurker i. Hak bacon fint og bland i mayo med agurker. Smag til mad salt og peber.

Bearnaise:

Smelt smør i en gryde (må ikke koge). Hæld æggeblommer i høj beholder og tilsæt hvidvinseddike og salt. Stavblend det sammen. Tilsæt derefter det smeltede smør, mens der blendes. Til sidst blandes estragon i. Afkøles inden brug.

Triple cooked fries:

Skræl kartofler og skær dem ud i stænger af 5-6 cm længde og 1 cm i tykkelsen. Kog dem i cirka 5 minutter i vand uden salt. Køl dem ned med koldt vand og lad dem tørre. Kog dem i friture i 3-4 minutter. Tag dem op og lad dem hvile. Kog dem herefter igen i friture til de er let gyldne. Tag dem op og lad dem hvile igen. Kog dem igen i friture ind til de har den ønskede brune farve.

Hæld i skål og drys med salt.

Bacon Cheese Burger med bearnaise og triple cooked fries: 

Hak iceberg salat fint. Form oksekød til bøf på størrelse med burgerbolle og krydr med salt og peber. Grill bøf på på direkte varme på grillen i 3 minutter på hver side. Læg den på indirekte varme og tilsæt ønsket ost. Varm burgerbolle på eftervarmen. Steg bacon på pande imens.

Smør underbolle med Bacon agurk mayo. Læg iceberg salat ovenpå. Tilsæt tomatrelish. Placer grillet bøf oven på. Tilsæt bacon og smør overbolle med bearnaise og hæld evt lidt over bøf.

Server med triple fries og bearnaise.

Velbekomme.